Får du også hvalp i sommerferien?

Så er sommerens hvalpehold skabt til dig, der gerne vil starte roligt, fagligt og godt forberedt. Når du booker, får du adgang med det samme til et stort online teorikursus.

Teorikurset er lavet for at give dig overblik og ro, inden hvalpen flytter ind. Det inkluderer blandt andet forberedelse inden du henter hvalpen, de første døgn, de første vaner og hvordan du skaber gode rammer fra start.

Før hvalpen kommer hjem
Hvad du med fordel kan have klar, og hvordan du undgår at starte med unødigt kaos.

Afhentning og ankomst
Gode råd til den første køretur, den første tid hjemme og de små ting, der skaber tryghed.

De første dage
Hvordan du kommer godt i gang med rutiner, pauser og forventninger, der passer til en lille hvalp.

Students

Dette får du med når du booker en plads på Hvalpeholdet i sommeren 2026:

Træning, teori og support - alt samlet ét sted

a green tick in a square

Hvor mange træningsgange er det?

8 gange a 60 min pr. gang. Kom gerne 10 min før timen starter, så du har ro til at komme ind på banen og sætte din station op og sondere terrænet. 

Hvalpelegestue aftales med deltagerne på holdet - enten som en del af træningen eller som en ekstra træningsgang. 

a green tick in a square

Prisen

Mine priser ligger både lidt under og over andre træneres holdpriser her i vendsyssel. Det der gør prisen fordelagtig hos mig er at vi max. er 4 hunde på hvert hold, så der er support og ro til at blive justeret i træningsøvelserne, så I har noget at arbejde videre med mellem træningsgangene og så I ikke går i stå i træningen. Dermed ikke sagt, at man ikke kan tage sig en lille pause og kigge på de andre der træner. Det må man altid.

a green tick in a square

Hvad hører der til forløbet på de 8 uger?

Et stort teorikursus, der ligger online på platformen Lumant. Her får du din egen side og kan se hvilke kurser du er tilmeldt og hvor langt du er kommet i kurserne. 

Derudover hører der fuld support med i forløbet - dvs. videofeedback og support via messenger.

Inkl. er der også hvalpetilvænning hos Helsehunden i Sindal og hvalpelegestue.

a green tick in a square

Hører der mere med?

Ja, du bliver også inviteret til min lukkede facebookgruppe på Facebook for tidligere og nuværende kursister. Her har jeg delt lidt forskelligt træningsgrej m.m. og her kan du dele dine idéer og fremskridt til glæde for alle. 

Og til sommerens hold hører der en ekstra bonus med i form af en individuel træningstime (værdi 749,-), der kan lægges enten før, under eller efter forløbet. 

a green tick in a square

Næste skridt…

Kig herunder og se hvilke dage jeg tilbyder hvalpeholdet.

Efter tilmelding får du adgang til teoridelen på Lumant, når du er logget ind med den kode du får tilsendt via mail. 

...Og så er du igang og kan begynde at glæde dig til at få gang i forberedelserne, teorien og blive mere nørdet (for det bliver man!) og så vil jeg glæde mig til at se dig og din hvalp på træningsbanen!

Nedenfor kan du se sommerens hvalpehold og startdatoer, samt efterfølgende mødedatoer:

Husk: Der er altid kun MAX. 4 hvalpe på et hold. 

 Start datoer og kursusdage

Hold Dato og tid Kursusdatoer
Hvalpeholdet - tirsdag formiddag 4. august kl. 10.30-11.30 4/8, 11/8, 18/8, 25/8, 1/9, 8/9, 15/9 og 22/9
Hvalpeholdet - onsdag eftermiddag 5. august kl. 15.30-16.30 5/8, 12/8, 19/8, 26/8, 5/9(obs lørdag: 14.30-15.30), 9/9, 16/9 og 23/9
Hvalpeholdet - weekend/lørdag 8. august kl. 10.30-11.30 8/8, 15/8, 22/8, 29/8, 5/9, 12/9, 19/9 og 26/9

Skulle du have spørgsmål eller andet er du mere end velkommen til at give mig et ring på telefon 60826121 eller skrive til mig på anne@hundogtricks.dk

 Det siger tidligere kursister

Vi har deltaget i 3 kurser hos Hund og Tricks med vores Cavapuddel.

Kurserne giver ny læring med hjem hver gang, og foregår med et godt mix af humor og kyndig instruktion, således at både hund og ejer glæder sig til hver træning.

Else og Per Nielsen

Hand and book

At sætte sig selv og hvalpen op til succes

Min største opgave og den største belønning

Når I starter til træning hos mig, så er min fornemste opgave at sørge for at I lykkes med øvelserne. Og at give jer redskaberne til at kunne træne videre derhjemme selv. På den måde får både du og din hvalp succes med træningen og det skaber motivation, glæde og gåpåmod. Derudover er det min belønning når jeg ser glæde og stolthed i øjnene på ejer og hvalp, når det hele lykkes og går op i en højere enhed.

Regler på træningsbanen

Ting du skal huske, når du skal træne

a black x in a square

Pak din hvalps træningstaske

  • Tæppe i din hvalps størrelse - hele kroppen skal kunne være på det
  • Vandskål
  • Godbidder(min. 3 forskellige slags og gerne mindre end 1x1 cm)
  • Fast line - ingen flexline
  • Sele - gerne en H eller en Y-sele
  • Pølseposer med til at samle op, så vi undgår potentiel smitte.
a black x in a square

Vær i god tid

Vores stress påvirker vores hunde - derfor er det en god idé at forberede, klargøre og komme afsted i god tid, hvis du skal træne på træningsbanen - trafikken driller, bilen hoster, glemte ting og du må tilbage - hav tid til det hele, så der er ro på dig - den ro smitter og det er godt. 

Gå en runde på træningsbanen og snus en masse, hvis du er i god god tid. 

a black x in a square

Ingen hundemøder i snor

Når hunde får lov til at hilse på hinanden når de er i snor, så er de lidt handicappede, fordi de ikke kan bruge deres naturlige hundesprog - derfor kan dette virke modsat - truende. Og derfor må de ikke mødes i snor på min træningsbane - hold derfor afstand når I går ind på pladsen

 

Alt det med småt

Ofte stillede spørgsmål

a black cross in a grey square
Kan jeg betale i rater?

Ja, helt sikkert - der vil være 2 muligheder når du tilmelder dig - det fulde beløb og i rater. 

a black cross in a grey square
Hvor tidligt må jeg starte op med min hvalp?

Din hvalp skal være 8 uger og have sin første vaccine, før den må starte til hundetræning med andre hvalpe. Det er også vigtigt at du har forsikret din hvalp tilstrækkeligt - spørg dit forsikringsselskab om I begge er dækket med hundetræning.

a black cross in a grey square
Hvad sker der, hvis jeg ikke kan komme til træningen?

Hvis ikke du kan komme til træning, så send en anden afsted med din hvalp (alle i familien er velkomne - der skal bare være 1 primær træner, der er med de fleste gange) og ellers går den træningsgang desværre tabt. 

a black cross in a grey square
Hvad sker der hvis min hvalp bliver syg?

Så lader du den blive passet derhjemme og kommer selv til træning og er observant på holdet - det giver også pote.

Your logo

- din personlige hundetræner

FacebookInstagram